onsdag den 7. september 2016

Tusindfryds "Baby I Vente" Tæppe / Svøb - Gratis Strikkeopskrift



Til alle jer der direkte, indirekte eller af fjernere "omveje" har en Baby I Vente,  har jeg lavet denne opskrift på et blødt og lækker tæppe / svøb, i en fint og kønsneutralt mønster som jeg håber mange dejlige nye babyer vil få glæde af.

 
GOD STRIKKELYST











Baby I Vente er strikket i en tråd tynd 100% merinouldgarn 230 m / 50g.

I top, bund og langs begge sider strikkes kanter i retstrik. Indenfor kanterne strikkes i struktur efter mønster.

*Alle pinde startes med at løfte første maske løst af og strikke sidste m dr r. 

Skift garnnøgler inde i arbejdet og ikke i kanterne.

Mål:

Ca. 86 x 90 cm, efter vask og liggetørring let udstrakt.

Strikkefasthed:

I mønster på pind 3.5, vasket og tørret, let udstrakt, 27 m = 10 cm.

Vejledende Garnforbrug og Pinde:

Ca. 350 - 400g 100% merinould, ex. Bøllefrø fra Tante Grøn eller Yaku fra Camarose.

-Rundpind No. 3.5 80 eller 100 cm

-eller den pinde str. du skal bruge for at opnå den angivne strikkefasthed.

Forkortelser:

m = maske, r = ret, vr = vrang, M = markør (placeres på pinden), p = pind, dr = drejet.

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  Nu skal der strikkes  - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

På pind 3.5 slå, ikke for stramt, 239 m op.


Strik 28 p i retstrik, husk *


Placer nu 2 markører i arbejdet, en efter pindens første 14 m = højre sidekant og en før pindens sidste 14 m = venstre sidekant.


Strik nu efter dette mønster:


1. p = retsiden:

Løft første m løst af, strik 13 m r, flyt M, strik * 3r 1 vr *, gentag * til * frem til der er 3 m tilbage før næste M, strik disse 3 m r, flyt M, strik 13m r, 1dr r.


2. p = vrangsiden:

Løft første m løst af, strik 13 m r, flyt M, strik 1 r, strik * 1vr 3 r *, gentag * til * frem til der er 2 m tilbage før næste M, strik disse to 1 vr 1r, flyt M, strik 13m r, 1dr r.


Gentag 1. og 2. pind til arbejdet lagt ud og incl. nederste kant måler ca. 85 cm. Slut med 2. p i mønsteret.


Strik 27 p retstrik, luk løst af i ret på 28. pind (vrangsiden).


Hæft alle ender.

Skyl tæppet i en god uldsæbe, lad vandet løbe af og slyng tæppet i en vaskepose ved 800 omdrejninger. Lad tæppet liggetørre let udstrakt på en jævn flade, luft og løft gerne tæppet under tørringen.

 
 
 

Ingen kommentarer: